Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 19 af 31. juli 2000 om den centrale læreruddannelse.

 

I medfør af § 14, stk. 5 og § 15 i landstingsforordning nr. 2 af 2. maj 1996 om uddannelse af lærere til folkeskolen fastsættes:

 

Kapitel 1.
Uddannelsens formål

§ 1. Formålet med læreruddannelsen er at uddanne lærere til folkeskolen og tillige give et grundlag for undervisningen i erhvervsuddannelserne og i fritidsundervisningen for børn, unge og voksne, jf. § 1, stk. 1 i landstingsforordning nr. 2 af 2. maj 1996 om uddannelse af lærere til folkeskolen.
Stk. 2. Læreruddannelsen skal give den faglige og pædagogiske indsigt og praktiske skoling, der er nødvendig til varetagelse af lærergerningen, og skal tilstræbe at fremme de studerendes personlige udvikling, jf. § 1, stk. 2 i landstingsforordning nr. 2 af 2. maj 1996 om uddannelse af lærere til folkeskolen.

 

Kapitel 2.
Uddannelsens indhold

Uddannelsens struktur

§ 2. Uddannelsen er normeret til 4 år og strækker sig over 8 semestre.

§ 3. Undervisningsåret går fra 1. august til 31. juli.

§ 4. Semestrene inddeles i skemauger, praktikperioder, kursusuger og eksamensperioder. Denne plan, kaldet rammeplan, fremsendes hvert år senest 1. august af rektor til godkendelse i Direktoratet for Uddannelse.
Stk. 2. Fordelingen af undervisningslektioner på de enkelte semestre, kaldet timefordelingsplan, fremsendes hvert år senest 1. august af rektor til godkendelse i Direktoratet for Uddannelse.

§ 5. For oprettelse af liniefagshold, valgfagshold og tilbudsfag kræves tilmelding af mindst 5 studerende, dog kan rektor for uddannelsen dispensere herfra, når særlige forhold taler derfor.
Stk. 2. Regler om deling og sammenlægning af hold efter antal tilmeldte studerende fastsættes i studieordningen.

 

Uddannelsens studieordning

§ 6. Ilinniarfissuaq udarbejder en studieordning for uddannelsen, der som minimum skal indeholde
1) indhold og vejledende pensum for de enkelte fag, kurser, praktikperioder, projektarbejder samt skriftlige afleveringsopgaver, rapporter og speciale samt disses placering i uddannelsesforløbet,
2) regler om aflevering af skriftlige eksamensopgaver, rapporter og speciale, herunder om aflevering kan/skal ske individuelt eller gruppevis,
3) beskrivelse af prøver i uddannelsesforløbet samt disses placering i uddannelsesforløbet,
4) beskrivelse af anvendte prøveformer,
5) oversigt over ved hvilke prøver der gives karakterer, og ved hvilke prøver der gives bedømmelsen "bestået"/"ikke-bestået" eller "godkendt"/"ikke-godkendt",
6) præcisering af hvilke momenter, der indgår i bedømmelserne "bestået" /"ikke-bestået" og "godkendt"/"ikke-godkendt", herunder de nærmere betingelser for at give disse bedømmelser,
7) præcisering af hvilke momenter, der indgår i bedømmelsen af praktikperioderne på praktikstederne jf. § 51, stk. 2.
8) afholdelse af sygeeksamen og omprøve,
9) regler om deling og sammenlægning af hold efter antal tilmeldte studerende og
10) fremmøderegler samt betingelser for bortvisning af studerende fra uddannelsen.
Stk. 2. Studieordningen kan indeholde hjemmel for Ilinniarfissuaq til at dispensere fra studieordningens bestemmelser.
Stk. 3. Studieordningen godkendes af Direktoratet for Uddannelse.
Stk. 4. Studieordningen og væsentlige ændringer heraf træder i kraft ved et studieårs begyndelse.

 

Mødepligt, oprykning og genoptagelse af afbrudt uddannelse

§ 7. Der er pligt til at deltage i undervisningen.
Stk. 2. Direktoratet for Uddannelse kan efter indstilling fra rektor tillade midlertidig fravigelse fra mødepligten. Fravigelsen kan tillades på uddannelsens to sidste år på liniefagsniveau og som led i forsøg eller udvikling af uddannelsen. Samtidig fastsættes forsøgets varighed samt rapporteringsform.

§ 8. Oprykning til næste semester kan kun finde sted, når deltagelse i undervisning, der registreres som tilstedeværelse, opgaveaflevering samt studieaktivitet, er godkendt af lærerrådet.
Stk. 2. Oprykning til 2. år er tillige betinget af, at den studerende har opnået bedømmelsen "bestået" i naturfag og krea 1 jf. § 47, stk. 1, nr. 4 og nr. 7.
Stk. 3. Praktikperioder skal være bestået, før den studerende kan deltage i den efterfølgende del af uddannelsesforløbet.

 

Kapitel 3.
Fagenes tilrettelæggelse

§ 9. I de obligatoriske fag fordeler lektionerne sig på de enkelte fag således:
1) Det pædagogiske fagområde incl. speciale........................................................ 560 lektioner.
2) Grønlandsk fællesfag........................................................................................ 280 lektioner.
3) Naturfag............................................................................................................ 56 lektioner.
4) Orienteringsfag................................................................................................. 224 lektioner.
5) Kristendom........................................................................................................ 56 lektioner.
6) Krea I.............................................................................................................. 112 lektioner.
7) Dansk (niveau 1)............................................................................................. .112 lektioner.
8) Engelsk (niveau 1)............................................................................................ 112 lektioner.
9) Regning/matematik (niveau 1)........................................................................... 112 lektioner.
Stk. 2. Valgfagene formning, husgerning, håndarbejde/skindarbejde, idræt, sang/musik og sløjd udbydes med 168 lektioner for hvert fag. Valgfagene dansk, engelsk, regning/matematik (niveau 2) og fysik/kemi udbydes med 112 lektioner for hvert fag.
Stk. 3. Liniefagene udbydes med 280 lektioner for hvert fag.
Stk. 4. Tilbudsfag udbydes med mindst 56 lektioner for hvert fag.
Stk. 5. Periodepraktik tilrettelægges med i alt 20 lektioner ugentlig i 14 uger, og timepraktik tilrettelægges med 4 lektioner ugentlig pr. fag i 4 uger samt 16 lektioner fagdidaktik pr. fag. Der tilrettelægges ca. 8 kursusuger med 30 ugentlige lektioner.
Stk. 6. Ved en lektion forstås 45 minutters undervisning.
Stk. 7. Direktoratet for Uddannelse kan, når særlige forhold taler for det dispensere fra bestemmelserne i stk. 1-5.

§ 10. Valgfag og liniefag vælges af den studerende forud for påbegyndelsen af undervisningen i det aktuelle fag. Eventuelt fagskifte skal ske senest 4 uger efter undervisningens påbegyndelse.
Stk. 2. Tilbudsfag vælges forud for påbegyndelsen af undervisningen i det aktuelle fag.

§ 11. Direktoratet for Uddannelse kan, hvor særlige forhold taler for det, fritage en studerende for et eller flere af de i § 9 nævnte fag.

§ 12. For optagelse på liniefagene dansk, engelsk, regning/matematik og fysik/kemi kræves, at der i det pågældende fag, ved afsluttende niveau efter 4. semester, er opnået mindst karakteren 6.
Stk. 2. Optagelse på liniefag jf. stk. 1 kan dog også ske, såfremt faglæreren efter 2. semester vurderer, at den studerendes faglige niveau er tilstrækkelig højt.

 

Kapitel 4.
Formålet med de enkelte fag

Obligatoriske fag

§ 13. Formålet med det pædagogiske fagområde er at fremme de studerendes personlige udvikling ved arbejdet med faget, og at de studerende tilegner sig viden og udvikler indsigt og færdighed i at
1) anvende pædagogiske og psykologiske teorier,
2) analysere og vurdere lærervirksomhed, dens vilkår og muligheder i og uden for skolelivet,
3) beskrive, planlægge, tilrettelægge og vurdere undervisning af børn og unge under skiftende forhold i familie, skole og samfund,
4) tage begrundet stilling til spørgsmålet vedrørende uddannelse og opdragelse,
5) i samarbejde med praktisk skolegerning at yde målrettet vejledning til den enkelte elev og elevgrupper,
6) indgå i et samvirke med elevgrupper, kollegaer, forældre, skole og sociale myndigheder og
7) bidrage til udvikling og fornyelse af opdragelse, undervisning og uddannelse.
Stk. 2. På fjerde uddannelsesår udarbejder de studerende et pædagogisk speciale. Formålet med specialet er, at de studerende ved selvstændig udarbejdelse af et speciale erhverver sig uddybende kendskab til det pædagogiske, psykologiske og socialogiske indhold i uddannelsen koordineret med almen didaktik, fagdidaktik og praktik.

§ 14. Formålet med grønlandsk fællesfag, engelsk og dansk er, at de studerende med udgangspunkt i tværfagligt arbejde på 1.- og 2. semester erhverver sig:
1) En almen sprogbevidsthed og forståelse af ligheder og forskelligheder mellem de tre sprog.
2) Indsigt i sprogundervisningens grundlæggende begreber.
3) Færdighed i grundlæggende sproghandlinger i tale og skrift.

§ 15. Formålet med grønlandsk fællesfag på 3.- og 4. semester er, at de studerende kvalificerer sig til at varetage undervisning i det obligatoriske skoleforløb ved at erhverve sig:
1) Færdigheder i varierede arbejdsformer i faget gennem træning i fremførelse og fremstilling.
2) Indblik i varierede tekstarter hvad angår originalt og oversat tekstmateriale gennem analyse og vurdering.
3) Grundlæggende viden om sprogets struktur og anvendelse gennem teoretisk og praktisk træning.
4) Sprogbevidsthed og erkendelse af fagets særlige placering i skolen og det øvrige samfund.
5) Kompetence til at undervise i faget som modersmål og som andetssprog.
6) Kendskab til fagets hjælpemidler.
7) Indsigt i fagets didaktik og metodik.

§ 16. Formålet med faget regning/matematik er, at de studerende erhverver sig:
1) Videns- og færdighedsmæssige forudsætninger for en almen matematisk forståelse.
2) Kendskab til fagets rolle i andre fagområder og i samfundslivet og færdighed i at løse opgaver fra sådanne områder.
3) Erkendelse af, at matematik alment kan bidrage til den enkeltes udvikling.

§ 17. Formålet med naturfag er, at de studerende gennem undervisning baseret på biologi, geografi, fysik og kemi erhverver sig:
1) Videns- og færdighedsmæssige forudsætninger for almen naturforståelse.
2) Indsigt i forskellige naturopfattelser.
3) Indsigt i sammenhængen mellem energi, processer, strukturer og kredsløb i den levende og ikke-levende natur.
4) Indsigt i sammenhænge mellem ressourcer, teknik, produktion og miljø, herunder de interessemodsætninger, der knytter sig til natur- og samfundsudviklingen.
5) Færdighed i at undersøge naturen i laboratorier under anvendelse af fagenes metoder og hjælpemidler.

§ 18. Formålet med orienteringsfag er, at de studerende gennem undervisning baseret på biologi, geografi, samtidsorientering og historie kvalificerer sig til at varetage undervisning i det obligatoriske skoleforløb i folkeskolen ved at erhverve sig:
1) Teoretisk baggrund for og færdighed i behandling af udvalgte emner fra de naturfaglige, humanistiske og samfundsfaglige problemområder.
2) Kendskab til fagenes undervisningsmaterialer, og brugen af dem i en faglig og tværfaglig undervisning.
3) Indsigt i fagområdets fagdidaktik og færdigheder i at anvende denne som grundlag for undervisningens tilrettelæggelse og udførelse.

§ 19. Formålet med faget kristendom er, at de studerende kvalificerer sig til at varetage undervisning i det obligatoriske skoleforløb i folkeskolen ved at erhverve sig:
1) Teoretisk baggrund for og færdighed i behandlingen af udvalgte emner med relation til Det Gamle og især til Det Ny Testamente.
2) Forståelse for fagområdets identitetsskabende funktion samt kendskab til fagets rolle i kultur- og samfundslivet.
3) Kendskab til fagets undervisningsmaterialer og arbejdsmetoder samt til faglige og didaktiske problemstillinger.

§ 20. Formålet med faget krea I er, at de studerende med udgangspunkt i arbejdet med formning, idræt, musik, håndarbejde og/eller sløjd erhverver sig:
1) Indsigt i æstetiske læreprocesser.
2) Færdighed i at anvende kreative arbejdsformer i undervisningen i folkeskolens øvrige fag.
3) Teoretiske og praktiske forudsætninger for at arbejde med drama.
4) Indsigt i barnets behov for praktisk/musisk udfoldelse som en del af læreprocessen.

 

Valgfag

§ 21. Formålet med faget dansk (niveau 2) er, at de studerende kvalificerer sig til at varetage undervisning i det obligatoriske skoleforløb i folkeskolen ved at erhverver sig:
1) Sikkerhed i at forstå talt og skrevet dansk samt i at udtrykke sig på sproget i tale og skrift.
2) Færdighed i analyse og vurdering af det danske sprog samt dansksprogede trykte og ikke-trykte tekster.
3) Indsigt i fagets arbejdsmetoder samt dets faglige og didaktiske problemstillinger.

§ 22. Formålet med faget engelsk (niveau 2) er, at de studerende kvalificerer sig til at varetage undervisning i det obligatoriske skoleforløb i folkeskolen ved at erhverve sig:
1) Færdighed i at forstå talt og skrevet engelsk, samt i at udtrykke sig på sproget i tale og på skrift.
2) Færdighed i analyse og vurdering af engelsk sprog og engelsk-sprogede trykte og ikke-trykte tekster.
3) Kendskab til kultur og samfundsliv i den engelsktalende verden.
4) Fortrolighed med fagets hjælpemidler, arbejdsmetoder og didaktiske problemstillinger.

§ 23. Formålet med faget regning/matematik (niveau 2) er, at de studerende kvalificerer sig til at varetage undervisning i det obligatoriske skoleforløb i folkeskolen ved at erhverve sig:
1) Indsigt i fagets grundlæggende teorier, begreber og metoder.
2) Viden om forskellige opfattelser af læring af matematik og tilsvarende teorier og synspunkter om tilegnelse af matematisk viden.
3) Færdighed i vurdering af samspillet mellem fagligt indhold, arbejdsformer og repræsentation af matematiske begreber.
4) Kendskab til fagets undervisningsmaterialer samt indsigt i fagets didaktik.

§ 24. Formålet med faget fysik/kemi er, at de studerende kvalificerer sig til at varetage undervisning i det obligatoriske skoleforløb i folkeskolen ved at erhverve sig:
1) Kendskab til fagets grundlæggende teorier, begreber og metoder.
2) Kendskab til fysiske og kemiske emner.
3) Indsigt i fagets pædagogiske muligheder, hvor fagdidaktiske problemstillinger skal indgå.

§ 25. Formålet med faget formning er, at de studerende, med henblik på undervisning i det obligatoriske skoleforløb i folkeskolen, og som middel i det almindelige skolearbejde, erhverver sig:
1) Teoretisk viden om de forskellige discipliner.
2) Evne til at planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning.
3) Færdighed i at forme to- og tredimensionalt, og i at anvende formningsfærdigheder både som udtryk og meddelelser.
4) Indsigt i fagets pædagogiske muligheder i skolen.

§ 26. Formålet med faget husgerning er, at de studerende erhverver sig:
1) Evne til at planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning.
2) Praktiske færdigheder og teoretisk viden inden for fagets emneområder.
3) Forståelse for betydningen af ernæringsrigtig kost og god hygiejne.
4) Indsigt i fagets pædagogiske muligheder.

§ 27. Formålet med faget håndarbejde/skindarbejde er, at de studerende erhverver sig:
1) Praktiske færdigheder og teoretisk viden om de forskellige dicipliner.
2) Evne til at planlægge, gennemføre og evaluere en undervisning.
3) Indsigt i fagets pædagogiske muligheder.

§ 28. Formålet med faget idræt er, at de studerende erhverver sig:
1) Praktiske færdigheder i og teoretisk viden om de aktiviteter, der tilgodeser elevernes fysiske, psykiske og sociale udvikling.
2) Indsigt i fagets pædagogik og didaktik samt færdighed i at planlægge, gennemføre og evaluere praktisk undervisning i idræt.
3) Interesse for og lyst til at arbejde videre med faget i skole og samfund, og derigennem motivere eleverne til livslang idræt.

§ 29. Formålet med faget sang/musik er, at de studerende gennem arbejde med teori, sang og instrumenter tilegner sig:
1) Musikalske færdigheder.
2) Teoretisk og teknisk viden.
3) Indsigt i fagets metodik og didaktik.

§ 30. Formålet med faget sløjd er, at de studerende erhverver sig:
1) Indsigt i håndværksmæssige arbejdsmetoder og erfaringer og udvikler kreative evner og praktiske færdigheder.
2) Teoretisk og didaktisk viden.
3) Glæde ved manuelt arbejde.
4) Selvstændighed og en eksperimenterende holdning.

 

Liniefag

§ 31. Formålet med faget grønlandsk er, at de studerende erhverver sig:
1) Færdighed i fagligt arbejde med kommunikation.
2) Færdighed i fagligt arbejde med det grønlandske sprog.
3) Færdighed i fagligt arbejde med den grønlandske litteratur.
4) Sikkerhed i selvstændigt at udtrykke sig mundtligt og skriftligt.
5) Kendskab til Inuits sprog og litteratur.
6) Indsigt i fagets didaktik og metodik og herunder kendskab til fremmedsprogsundervisning, således at de kan undervise i faget i hele skoleforløbet.

§ 32. Formålet med faget dansk er, at de studerende erhverver sig :
1) Færdighed i selvstændig behandling og vurdering af forskellige former for kommunikation.
2) Indsigt i fagets placering i kulturelle og sociale sammenhænge.
3) Sikkerhed i selvstændigt at udtrykke sig mundtligt og skriftligt.
4) Indsigt i fagets metodik og didaktik, således at de studerende bliver i stand til at undervise i dansk i hele skoleforløbet.

§ 33. Formålet med faget engelsk er, at de studerende erhverver sig:
1) Færdighed i selvstændig analyse og vurdering af forskellige former for kommunikation indenfor et bredt udvalg af genrer.
2) Sikkerhed i at udtrykke sig mundtligt og skriftligt.
3) Kendskab til væsentlige sider af engelsksproget kultur.
4) Indsigt i fagets didaktik og metodik, således at de bliver i stand til at undervise i faget på alle niveauer i folkeskolen.

§ 34. Formålet med faget regning/matematik er, at de studerende erhverver sig :
1) Indsigt i centrale matematiske vidensområder og praktisk-pædagogiske forhold på en sådan måde, at disse områder støtter og belyser hinanden. Valg af emner og arbejdsformer begrundes ud fra undervisningen i og debatten om faget i folkeskolen.
2) Indsigt i fagets systematik og brug af ræsonnementer.
3) Viden om forskellige opfattelser af matematik og tilsvarende teorier og synspunkter vedrørende tilegnelse af matematisk viden, herunder selvstændighed i at kunne analysere og tage stilling til spørgsmål vedrørende samspillet mellem fagligt indhold, arbejdsformer og repræsentation af matematiske begreber.
4) Indsigt i fagets didaktik og metodik, således at de studerende bliver i stand til at undervise i regning/matematik i hele skoleforløbet.

§ 35. Formålet med faget fysik/kemi er, at de studerende erhverver sig:
1) Indsigt i udvalgte fagområder, som har aktuel samfundsmæssig betydning.
2) Indsigt i fysikkens og kemiens grundlæggende teorier, begreber og arbejdsmetoder.
3) Færdighed i udførelse og vurdering af eksperimentelt arbejde samt viden om sikkerheds- og miljøproblemer i forbindelse med dette.
4) Indsigt i fagets didaktik og metodik, så de bliver i stand til at undervise i faget i hele skoleforløbet.

§ 36. Formålet med faget geografi er, at de studerende erhverver sig:
1) Indsigt i geologiske samt natur- og kulturgeografiske discipliner, der sammen giver grundlaget for en analyse på menneskers vilkår i verdens forskellige egne, regioners indbyrdes relationer og sammenhæng mellem ressourcer, produktion og miljø, både regionalt og globalt.
2) Indsigt i fagets traditioner og almentdannende karakter som formidler af omverdens-kendskab og mellemfolkelig forståelse.
3) Færdigheder i analyse af regioner og geografiske problemstillinger gennem sammenstillinger af fagets kilder og undersøgelser i det naturgivne og kulturskabte miljø.
4) Indsigt i fagets didaktik og metodik.

§ 37. Formålet med faget biologi er, at de studerende erhverver sig:
1) Indsigt i udvalgte fagområder, som har aktuel betydning.
2) Indsigt i biologiens grundlæggende teorier, begreber og arbejdsmetoder.
3) Færdighed i udførelse og vurdering af eksperimentelt arbejde, samt viden om sikkerheds- og miljøproblemer i forbindelse med dette.
4) Indsigt i fagets didaktik og metodik, så de bliver i stand til at undervise i faget i hele skoleforløbet.

§ 38. Formålet med faget historie er, at de studerende erhverver sig:
1) Viden og indsigt i historie og historiefagets egenart og indsigt i arbejdsmetoder inden for faget.
2) Viden, overblik og forståelse for forskellige tiders, folks og landes historie, samfundsforhold og kultur gennem arbejde med en række temaer og emner med særlig vægt på grønlandske forhold.
3) Færdighed i at stille spørgsmål til historisk materiale og udlede begrundede svar.
4) Indsigt i fagets didaktik og metodik.

§ 39. Formålet med faget samfundsfag er, at de studerende erhverver sig:
1) Indsigt i sociale, økonomiske og politiske aspekter af det grønlandske samfund og andre samfund samt vurdere, hvilke forudsætninger der ligger til grund for disse forhold.
2) Viden om samfundsforhold, herunder politiske systemer og institutioner nationalt og internationalt, således at de kan analysere og vurdere den offentlige dialog ud fra bagvedliggende interesser og holdninger og dermed perspektivere disse begivenheder.
3) Principielle metodiske og videnskabsteoretiske problemstillinger ved en samfundsvidenskabelig tilgang til et emne.
4) Indsigt i fagets didaktik og metodik.

§ 40. Formålet med faget religion er, at de studerende erhverver sig:
1) Indsigt i fagets placering i kultur- og idéhistoriske sammenhænge gennem et studium af kristendommen samt andre religioner og livsfilosofier.
2) Færdighed i anvendelse og vurdering af fagets metoder samt i behandling af fagdidaktiske problemstillinger.
3) Indsigt i fagets pædagogiske muligheder og vilkår, således at de studerende bliver i stand til at undervise i kristendomskundskab i hele skoleforløbet.

 

Tilbudsfag

§ 41. Formålet med tilbudsfag er at give mulighed for fordybelse i særlige emner og for at arbejde med områder, der ligger uden for de egentlige fag.
Stk. 2. Inden et tilbudsfag udbydes, udarbejdes der en formåls- og indholdsbeskrivelse for faget.

 

Praktik

§ 42. Formålet med praktikken er, at de studerende erhverver sig:
1) Indsigt i alle en lærers funktioner, så de sammen med elever, forældre og skolens øvrige medarbejdere kan forestå en pædagogisk differentieret undervisning i hele den grønlandske folkeskole.
2) Øvelse i at iagttage, analysere og tage stilling til aktuelle og skiftende læreropgaver med sigte på at opfylde formålet for den grønlandske folkeskole.
3) Færdighed i, ud fra konkrete situationer, at tilrettelægge, gennemføre og vurdere undervisning såvel som anden lærervirksomhed alene og i samarbejde med andre.

 

Kapitel 5.
Uddannelsens prøver

Formålet med uddannelsens prøver

§ 43. Formålet med uddannelsens prøver er at bedømme, om og i hvilken grad den studerendes kvalifikationer er i overensstemmelse med de mål og krav, som er fastsat for uddannelsen i forordningen, denne bekendtgørelse og studieordningen m.v. Beståelse af prøver giver grundlag for udstedelse af afgangsbevis.

 

Definition af interne og eksterne prøver

§ 44. Prøverne er interne eller eksterne.
Stk. 2. Ved interne prøver forstås prøver, som bedømmes af en eller flere eksaminatorer.
Stk. 3. Ved eksterne prøver forstås prøver, som bedømmes af en eller flere eksaminatorer og en eller flere censorer, der er beskikket af Direktoratet for Uddannelse.

 

Eksterne skriftlige prøver

§ 45. Eksterne skriftlige prøver stilles af Direktoratet for Uddannelse.
Stk. 2. Prøverne er fælles for alle eksaminander.
Stk. 3. Forslag til opgaver, herunder tilladte hjælpemidler, udarbejdes af et opgaveudvalg. Hvert opgaveudvalg beskikkes af Direktoratet for Uddannelse for 3 år ad gangen.
Stk. 4. Der skal være tilsyn ved prøverne.
Stk. 5. Efter afsluttet uddannelsesforløb kan studerende forlange at få sine besvarelser udleveret.

 

Eksterne mundtlige prøver

§ 46. Eksaminationen forestås af den eller de lærere, der har undervist i faget. Den former sig så vidt mulig som en samtale mellem eksaminator og eksaminand, hvori censor kan deltage. Materiale der kan tjene som yderligere dokumentation for den studerendes arbejde med faget, kan medinddrages i eksaminationen.
Stk. 2. Eksamensspørgsmålene tildeles eksaminanderne ved lodtrækning. Ét spørgsmål kan tage udgangspunkt i et af den studerende inden prøven valgt og af læreren godkendt skriftligt oplæg. Såfremt der skal eksamineres i en af eksaminanden udarbejdet skriftlig opgave, danner opgaven tillige baggrund for eksaminationen.
Stk. 3. Censor og eksaminator er alene under karaktergivningen. Eksaminanden kan efter voteringen få en kort mundtlig begrundelse for den fastlagte karakter.
Stk. 4. Såfremt den studerende har forberedelsestid sker dette under tilsyn.
Stk. 5. De mundtlige prøver er offentlige.

 

Prøver og bedømmelser

§ 47. De obligatoriske fag jf. §§ 13-20 indeholder følgende prøver og bedømmelser:
1) Det pædagogiske fagområde: Tredje uddannelsesår afsluttes med en ekstern mundtlig prøve med udgangspunkt i en skriftlig rapport eller en synopsis. Den mundtlige fremstilling og den skriftlige rapport/synopsis bedømmes samlet, og der gives én karakter. Fjerde uddannelsesår afsluttes med en mundtlig ekstern prøve med udgangspunkt i et pædagogisk speciale, og der gives én karakter.
2) Dansk og engelsk (niveau 1): Ved hvert fags afslutning gives en standpunktskarakter. Standpunktskaraktererne er interne, og medregnes ikke i henhold til § 64.
3) Grønlandsk fællesfag på 2. år : Faget afsluttes med en ekstern mundtlig prøve og en ekstern skriftlig prøve. Prøverne vægtes lige, og der gives én karakter.
4) Naturfag: Ved fagets afslutning gives bedømmelsen "bestået" eller "ikke-bestået", der bygger på en vurdering af den studerendes arbejder og indsigt i fagets metodik og didaktik.
5) Orientering : Ved fagets afslutning gives der en standpunktskarakter, der bygger på en vurdering af den studerendes arbejder, teoretiske viden og indsigt i fagets metodik og didaktik.
6) Kristendom: Ved fagets afslutning gives bedømmelsen "godkendt" eller "ikke-godkendt", Bedømmelsen bygger på en vurdering af den studerendes teoretiske viden og indsigt samt en vurdering af individuelle opgaver.
7) Krea I: Ved fagets afslutning gives bedømmelsen "bestået" eller " ikke-bestået". Bedømmelsen bygger på en vurdering af den enkelte studerendes indsats i processen og del i fællesproduktet.
8) Regning/matematik (niveau 1): Faget afsluttes med en standpunktskarakter. Standpunktskarakteren er intern, og medregnes ikke i henhold til § 64.
Stk. 2. Direktoratet for Uddannelse kan, når særlige forhold taler for det, eller som led i udviklingen af uddannelsen dispensere fra bestemmelserne i stk. 1.

§ 48. Valgfagene jf. §§ 21-30 indeholder følgende prøver og bedømmelser:
1) Dansk (niveau 2) og regning/matematik (niveau 2): Hvert fag afsluttes med en ekstern prøve. Prøven er mundtlig og skriftlig, og bedømmes med én samlet karakter.
2) Engelsk (niveau 2): Faget afsluttes med en eller to eksterne prøver, som tilrettelægges således, at faget altid afsluttes med én mundtlig prøve.
3) Fysik/kemi: Faget afsluttes med en ekstern mundtlig prøve, som bedømmes med én karakter.
4) Formning og håndarbejde/skindarbejde: Ved hvert fags afslutning gives der en standpunktskarakter, der bygger på en vurdering af den studerendes arbejder, teoretiske viden og indsigt i fagets metodik og didaktik.
5) Idræt, sang/musik og sløjd: Ved hvert fags afslutning gives der en standpunktskarakter, der bygger på en vurdering af den studerendes praktiske færdigheder, teoretiske viden samt indsigt i fagets metodik og didaktik.
6) Husgerning: Ved fagets afslutning gives der en standpunktskarakter, der bygger på en vurdering af den studerendes rapporter, praktiske færdigheder og indsigt i fagets metodik og didaktik.
Stk. 2. Direktoratet for Uddannelse kan, når særlige forhold taler for det, eller som led i udviklingen af uddannelsen dispensere fra bestemmelserne i stk. 1.

§ 49. Liniefagene jf. §§ 31-40 indeholder følgende prøver og bedømmelser:
1) Grønlandsk, dansk, engelsk og regning/matematik: Hvert fag afsluttes med en ekstern prøve. Prøven består af en mundtlig og en skriftlig del og bedømmes med en samlet karakter. Den mundtlige del af prøven omfatter spørgsmål, dels indenfor de behandlede emner, dels i en skriftlig rapport.
2) Fysik/kemi: Faget afsluttes med en ekstern mundtlig prøve i fysik og en ekstern mundtlig prøve i kemi. Prøverne vægtes lige, og bedømmes med én samlet karakter.
3) Geografi, biologi, historie, samfundsfag og religion: Hvert fag afsluttes med en ekstern mundtlig prøve, der omfatter spørgsmål inden for de behandlede emner og den skriftlige rapport. Prøverne bedømmes med én samlet karakter.
Stk. 2. Direktoratet for Uddannelse kan, når særlige forhold taler for det, eller som led i udviklingen af uddannelsen dispensere fra bestemmelserne i stk. 1.

§ 50. Den studerendes deltagelse i supplerende kurser og tilbudsfag bedømmes med "godkendt" eller "ikke- godkendt".

§ 51. Hver praktikperiode afsluttes med en vurdering af den studerende. Vurderingen afgives af praktikstedet til Ilinniarfissuaq. På grundlag af praktikstedernes vurdering af de enkelte praktikperioder afgiver Ilinniarfissuaq en helhedsvurdering med bedømmelsen "bestået" eller " ikke - bestået".
Stk. 2. I studieordningen fastsættes betingelser for at give bedømmelsen "bestået" eller "ikke-bestået". Endvidere fastsættes hvilke momenter, der skal indgå i praktikstedernes vurderinger af de studerende.

 

Tilmelding til og betingelser for deltagelse i uddannelsens prøver

§ 52. Tilmelding til uddannelsens prøver i det obligatoriske uddannelsesforløb sker i kraft af optagelse til uddannelsen.
Stk. 2. Tilmelding til uddannelsens prøver i valgfag, liniefag og tilbudsfag sker i kraft af optagelse til fagene.

§ 53. Studieaktivitet registreres som deltagelse i undervisningen og opgaveaflevering, og skal godkendes af lærerrådet, før den studerende kan deltage i prøver i de enkelte fag.

 

Genindstilling

§ 54. En studerende kan genindstille sig til prøve i fag, hvor den studerende har opnået en karakter, der er under 6.
Stk. 2. En studerende kan kun genindstille sig 2 gange til prøve i samme fag.
Stk. 3. Genindstilling giver den studerende ret til at deltage i den førstkommende prøve i faget. Genindstilling til afsluttende prøve i 8. semester giver den studerende ret til at deltage i en prøve i august måned samme år.
Stk. 4. Har en studerende været til afsluttende prøve mere end en gang i samme fag, gælder den højest opnåede karakter.
Stk. 5. Direktoratet for Uddannelse kan i særlige tilfælde dispensere fra bestemmelserne i stk. 1- 4.

§ 55. For studerende, der på grund af sygdom, eller dermed ligestillet dokumenteret fravær, der er dokumenteret ved lægeattest, ikke har gennemført prøver, holdes særskilt prøve efter Direktoratet for Uddannelse's beslutning i hvert enkelt tilfælde, dog således at denne prøve senest finder sted næste gang der afholdes prøver i faget.

§ 56. Såfremt den studerende ikke møder op til en prøve, og ikke har frameldt sig en prøve betragtes prøven som ikke-bestået.

 

Eksamensstof og eksamensspørgsmål

§ 57. Eksamensstoffet er det stof som de studerende eksamineres i ved prøverne i de enkelte fag. Eksamensstoffet udvælges af pensum af den eller de lærere, der har undervist i faget efter drøftelse med de studerende.
Stk. 2. Eksamensspørgsmål er de spørgsmål, som danner baggrund for eksaminationen. Eksamensspørgsmål udarbejdes af den eller de lærere, der har undervist i faget.
Stk. 3. Såfremt der skal eksamineres i en af eksaminanden udarbejdet skriftlig opgave, danner den skriftlige opgave tillige baggrund for eksaminationen.

§ 58. Eksamensstof og -spørgsmål forelægges censor til godkendelse senest 4 uger før prøvers/prøvens afholdelse.
Stk. 2. Bemærkninger til eksamensstof og -spørgsmål skal fremsættes senest 7 dage efter modtagelsen. Har Ilinniarfissuaq ikke herefter modtaget bemærkninger, anses censor for at have godkendt eksamensstof og -spørgsmål.
Stk. 3. Skal en af eksaminanden udarbejdet opgave danne baggrund for eksaminationen jf. § 57, stk. 3, fremsendes opgaven til censor til gennemsyn senest 4 uger før prøvens afholdelse.

 

Censorer

§ 59. Censorer beskikkes af Direktoratet for Uddannelse. Censorer medvirker i alle fag, hvori der afholdes eksterne prøver.

§ 60. Censorerne skal påse:
1) at kravene ved uddannelsens prøver, herunder de skriftlige opgaver, er i overensstemmelse med de mål, som er fastlagt i forordning, bekendtgørelser og studieordning,
2) at prøverne gennemføres i overensstemmelse med gældende regler og
3) at de studerende får en ensartet og retfærdig behandling, og at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne om karaktergivning.

 

Uregelmæssigheder ved afholdelse af prøver

§ 61. Rektor for uddannelsen er ansvarlig for, at afholdelse af uddannelsens prøver sker i overensstemmelse med de herom fastsatte regler.
Stk. 2. Uregelmæssigheder ved prøvers afholdelse indberettes straks til Direktoratet for Uddannelse.
Stk. 3. Direktoratet for Uddannelse kan fastsætte regler om afholdelse af prøver ved Ilinniarfissuaq.

§ 62. Rektor for uddannelsen kan bortvise en eksaminand fra en prøve såfremt:
1) En eksaminand uretmæssigt har skaffet sig hjælp fra andre, anvendt ikke-tilladte hjælpemidler eller udgivet en andens arbejde for sit.
2) En eksaminand uretmæssigt har hjulpet eller forsøgt at hjælpe andre under en prøve.
Stk. 2. Hvis der under en prøves afholdelse opstår formodning for, at der er grundlag for bortvisning, kan Ilinniarfissuaq dog lade eksaminanden fortsætte prøven. Umiddelbart efter prøvens afholdelse træffer rektor for uddannelsen, afgørelse om en eventuel bortvisning fra prøven. Tilsvarende gælder, hvis der først efter prøvens afholdelse eller ved bedømmelse af en besvarelse opstår formodning for, at der er grundlag for bortvisning.
Stk. 3. Bortvisning fra en prøve medfører, at eksaminanden afskæres fra at deltage i de resterende prøver i den pågældende eksamenstermin, og at karakteren i de allerede aflagte prøver i eksamensterminen bortfalder.

 

Kapitel 6.
Karaktergivning

§ 63. I fag, hvor der afholdes prøve, samt i fag, hvor der gives en standpunktskarakter, anvendes 13-skalaen.
Stk. 2. 13 skalaens indhold:
1) Karakteren 13 gives for den usædvanligt selvstændige og udmærkede præstation.
2) Karakteren 11 gives for den udmærkede og selvstændige præstation.
3) Karakteren 10 gives for den udmærkede, men noget rutineprægede præstation.
4) Karakteren 9 gives for den gode præstation, der ligger lidt over middel.
5) Karakteren 8 gives for den middelgode præstation.
6) Karakteren 7 gives for den ret jævne præstation, der ligger lidt under middel.
7) Karakteren 6 gives for den noget usikre, men nogenlunde tilfredsstillende præstation.
8) Karakteren 5 gives for den usikre og ikke tilfredsstillende præstation.
9) Karakteren 03 gives for den meget usikre, meget mangelfulde og utilfredsstillende præstation.
10) Karakteren 00 gives for den helt uantagelige præstation.
Stk. 3. Karakterer fastsættes af censor og eksaminator. Disse giver først hver en karakter, idet censors karakter oplyses først, og forhandler sig derefter til enighed om den endelige karakter. Kan censor og eksaminator ikke nå til enighed, fastsættes karakteren som gennemsnitstallet mellem de to givne karakterer. Svarer gennemsnitstallet ikke til en karakter i karakterskalaen, bliver karakteren den nærmeste højere karakter i skalaen, hvis censor har givet den højeste karakter, og den nærmeste lavere karakter, hvis censor har givet den laveste karakter.
Stk. 4. Skal en karakter fremkomme ved sammenregning af flere karakterer, og svarer det beregnede tal ikke til en karakter i karakterskalaen, afrundes tallet til den nærmeste højere karakter, hvis det beregnede tal ligger nærmest på denne eller midt imellem den nærmeste højere, og den nærmeste lavere karakter. I andre tilfælde afrundes tallet til den nærmeste lavere karakter.

 

Kapitel 7.
Betingelser for at bestå

§ 64. Til at bestå lærereksamen kræves:
1) at summen af samtlige karakterer er lig med eller større end antallet af karakterer multipliceret med 6,
2) at karaktererne i liniefagene og det pædagogiske fagområde samt speciale er mindst 6,
3) at karaktererne i hvert af de øvrige fag er mindst 5, dog må der i ét fag forekomme karakteren 03 og
4) at fag der bedømmes med "godkendt" eller "ikke-godkendt", er godkendt.
Stk. 2. Bedømmelsen i tilbudsfag jf. § 50 samt de i § 47, stk. 1, nr. 2 og 8 nævnte standspunktskarakterer er ikke omfattet af stk. 1.

 

Kapitel 8.
Protokol og afgangsbevis

§ 65. Rektor fører en protokol, hvor hver studerende har sit blad. På protokolbladet indføres den studerendes personlige data, valg af fag, attestationer, fritagelser og andre dispensationer efter bekendtgørelsen, bedømmelsen i praktik, prøve- og standpunktskarakterer samt midtvejsbedømmelsen i naturfag og krea I.
Stk. 2. Direktoratet for Uddannelse kan fastsætte regler for protokollens udformning.

§ 66. Studerende, der har bestået lærereksamen, får et afgangsbevis. Beviset har en individuel tekst og en standardtekst.
Stk. 2. I den individuelle tekst oplyses
1) den studerendes personlige data og dato for uddannelsens afslutning,
2) bedømmelsen i praktik,
3) hvilke liniefag og valgfag den studerende har haft, og bedømmelsen i hvert enkelt fag, der er medregnet efter § 64,
4) eventuel fritagelse for fag i henhold til § 7,
5) deltagelse i supplerende kurser, med angivelse af lektionsantal, når den studerende har opnået bedømmelsen " godkendt" og
6) deltagelse i tilbudsfag, med angivelse af lektionsantal, når den studerende har opnået bedømmelsen "godkendt".
Stk. 3. I standardteksten optages bekendtgørelsens §§ 2, 9 og 64.
Stk. 4. Afgangsbeviset udfærdiges af rektor på grundlag af den studerendes protokolblad. Rektor underskriver beviset.
Stk. 5. Studerende, der forlader uddannelsen uden at have gennemført den, kan efter anmodning få en attest for aflagte prøver, bestået praktik, samt i fag, der afsluttes med en standpunktskarakter, den afgivne standpunktskarakter.
Stk. 6. Direktoratet for Uddannelse kan fastsætte regler for afgangsbevisets udformning.

 

Kapitel 9.
Ikrafttrædelse mv.

§ 67. Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2000.
Stk. 2. Samtidig ophæves Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 38 af 28. august 1990 om læreruddannelsens fag, for så vidt angår den centrale læreruddannelse, samt Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 36 af 28. august 1990 om uddannelse af lærere til folkeskolen

 

Grønlands Hjemmestyre, den 31. juli 2000.

 

Lise Lennert

/

Just Olsen